Det er morgen. Jeg sidder udenfor den lille bungalow og ser morgenen forvandle sig fra blå til orange til blå. det er diset. Man kan knap se, hvad der er hvad, ude over engen. Træerne står så skarpt mod den fjerne dis. Her sidder jeg. Her må jeg blive siddende. Jeg får lyst at male dis og træer. Og jeg bliver ved at male på denne dis i mange dage. Dette billede er mor til de følgende. Mere dis. Flere træer. For her sidder jeg dag efter dag i tre uger.
Og senere i atelieret males der videre på erindringen.