Jeg blev fascineret af dette træ straks jeg ankom til stedet.
Jeg havde god tid til at sidde og se på det, for det var lige udenfor døren, og der sad jeg i mange timer. Jeg ankom med en skadet fod og kunne ikke gå, så jeg havde god tid til at se på træet, som voksede nedad en skråning. Og rakte sig opad.
Jeg lavede skitser af det igen og igen, for at få fat på hvordan det drejer sig. Og skitser af de andre træer.
Jeg elsker at kombinere. Og gerne så det tager lidt tid at finde ud af hvordan det hænger sammen. Det er eventyrligheden.