Jeg er et visuelt menneske. Når jeg skal forklare andre om noget, vil jeg gerne tegne det for dem. Jeg forstår også bedre grafer og søjlediagrammer end rækker med tal. Når andre fortæller mig noget, danner jeg billeder af det for mit indre blik. Ser jeg ikke på dig, når du taler, er det ikke fordi jeg keder mig, men fordi jeg er ved at se dét for mig, som du fortæller om.
For mig er billedsproget et dybere sprog end end det talte sprog. Billedet taler til vores ubevidste – eller underbevidste – om glæde, sorg, uro, tryghed, nysgerrighed, sommer, lethed, tyngde …… Ofte ved vi ikke hvorfor vi kan lide ét maleri fremfor et andet. Formerne og farverne taler til os – eller også gør de ikke.
Der er visse former, der går igen i mine malerier. Det er ikke fordi jeg ønsker det sådan – det er bare former, jeg bliver spontant tiltrukket af. Og de, der kan lide mine billeder, tiltrækkes af de samme former. Andre mennesker tiltrækkes af anderledes former og fanges ikke af lige mine malerier.
Jeg har det fint med det abstrakte. Der behøver ikke at være figurer, for at jeg finder tilfredsstillelse ved et maleri. Det sker at udstillingsgæster finder figurer i mine abstrakte billeder. Er du en af dem? De er helt dine egne, ikke mine. Ligesom nogen let ser figurer i skjolderne på loftet (skjoldede lofter er sjældne nu om stunder) og i skyerne på himlen. Det var ikke skyens hensigt, at den skulle ligne noget, og du afslører ikke noget om skyens underbevidsthed ved at finde figurer i den.
Men jeg afslører meget om mig selv, når jeg maler, for man kan ikke male usandt. Man kan kun give udtryk for det, der er i én.
Det er fordybelsen, der giver kvaliteten. Hvis man distraheres, blive maleriet overfladisk. Jeg maler derfor i stilhed og til musik. Jeg vælger musikken efter hvilken stemning billedet skal have.
Nogle af mine malerier er malet ud fra et spørgsmål, jeg tumler med. Mens jeg maler opstår nye tanker omkring det. Når det når en harmoni er jeg færdig med det, og spørgsmålet er besvaret.